| Metodik
Det er almindeligt anerkendt, at en struktureret fremgangsmåde
er en forudsætning for at gøre en opgaveløsning så
effektiv som muligt.
Derfor er det vigtigt at kunne beskrive de anvendte metoder,
da dette vil være en beskrivelse af, hvor beredt man er på
at kunne løse en given opgave.
De vigtigste metoder for Martin Berg Consult's fokusområder
er:
Tilgængelighed
Kapacitetsplanlægning
Performance analyse
SQL tuning
Tilgængelighed
Tilgængelighed er ikke alene et spørgsmål
om teknologi.
For at opnå at et systems tilgængelighed svarer til virksomhedens
behov er det nødvendigt at forholde sig til følgende:
- Hvad er konsekvensen af nedetid (herunder: hvad
koster nedetid)?
- Hvilke risikoscenarier er relevante?
- Krav til organisationen
- Hvilke teknologier kan adressere hvilke typer af nedetid?
Med ovenstående beskrevet kan der laves en cost/benefit
analyse, som kan anvendes til beslutning om den mest optimale konfiguration.
Kapacitetsplanlægning
En kapacitetsplan er en vigtig forudsætning for beskrivelse
af den tekniske arkitektur.
Kapacitetsplanen beskriver, hvor mange ressourcer (f.eks. CPU), der skal
til for at løse en opgave.
Kapacitetsplanens primære formål er at kunne præcisere
kravene til den underliggende hardware.
Kapacitetsplanen er derfor både relevant ved idriftssættelse
af et nyt system og ved senere udvidelser.
Hvis denne undlades eller nedprioriteres kan resultatet let blive betydelige
svartidsproblemer.
En kapacitetsplanlægning tager sit udgangspunkt i
følgende punkter:
- En beskrivelse af den forventede transaktionsbelastning
med fokus på en definition af den maksimale belastning.
- En beskrivelse af den planlagte applikations performance
karakteristika
- En arkitektur for driften af applikationen
Performance
analyse
Det underliggende paradigme for løsning af performance
problemer kan beskrives kort ved:
Et performance problem skyldes at der bruges “for
meget” tid til at levere det ønskede resultat,
Et performance problem skal derfor løses ved først
at identificere, hvor tiden bliver brugt i det betragtede system.
Opgaven bliver derefter en identifikation af hvilken korrigerende
handling, der er mest formålstjenlig for at formindske tidsforbruget.
Den korrigerende handling kan bl.a. omfatte tuning og kapacitetsudvidelse.
Endelig skal den korrigerende handling gennemføres
og testes.
Styrkerne ved denne metode kan beskrives ved:
- Metoden er en fokuseret fremgangsmåde, som
erfaringsmæssigt giver resultat hurtigt
- Metoden kræver ikke et tilbundsgående kendskab
til hele applikationen – og gør det derfor muligt for “eksterne”
performance specialister hurtigt at kunne indgå i en løsning
af problemet
- Metoden er god til at “skære” igennem,
når der er mange interessenter involveret (f.eks. separate leverandører
af serverhosting, netværk, applikation, databaseadministration
etc.)
SQL tuning
SQL tuning kan omfatte en del forskellige dicipliner.
Struktureret grebet an kan det postuleres, at tuning
af en SQL sætning skal udføres ved at finde det største
tidsforbrug internt i SQL sætningen og at senere korrigerende handlinger
skal reducere dette tidsforbrug – alle andre handlinger vil ikke
få SQL sætningen til at blive hurtigere.
Dybest set kan performance problemer i SQL sætninger have to årsager:
uoptimal datastruktur og uoptimal udførsel.
Den uoptimale datastruktur vil vise sig ved at der bliver lavet for meget
læsning fra disken og den uoptimale udførsel vil vise sig
ved at SQL sætningen internt udfører arbejde, som ikke indgår
i svaret.
Erfaringsmæssigt har det vist sig, at uoptimal udførsel meget
ofte er årsagen til dårlig performance. Denne uoptimale udførsel
kan analyseres struktureret ved at analysere for “bortsmidning”.
Denne metode resulterer i dels en beskrivelse af, hvad der skal gøres
og giver dels et estimat for den potentielle forbedring. |